Har du fysisk eller psykisk uro, stress, depression, angst, søvnbesvær, psykiske lidelser m.m. kan sanseterapi være et tilbud til dig.
Et traume er lagret i den sensoriske del af hukommelsen.
Der findes mange forskellige typer af traumer.
Når du bliver udsat for en chokerende oplevelse, sker der ofte det, at dit energilegeme forskubber sig opad, så du mister din jordforbindelse. Da er det vigtigt at komme hjem "på plads i dig selv" igen.
Traumet sætter sig i nervesystemet. For at forebygge for mange følger i nervesystemet efter et chok / traume, du har været udsat for, giver jeg sanseterapi for at skabe balance og ro i nervesystemet.
Der er altid et samspil mellem nervesystemet, kroppen og omgivelserne. Når du har været udsat for noget grænseoveskridende / traumatisk, er det ikke bare dit nervesystem, der er belastet, - ofte er din krop påvirket i form af spændinger, blokeringer og smerter. Jeg hjælper dig med at skabe balance og ro i nervesystemet og kroppen. Jeg giver mig god tid til rolig og healende omsorg og hjælper dig til at give slip på det fastlåste, så du kan genfinde din balance og stabilitet samt en normal arousal i hjernen.
Jeg har fokus på berøring, men arbejder med stor respekt for dine grænser. Du ligger på ryggen på briksen med tøj på og et tæppe over dig. Jeg starter og slutter ved dine fødder og arbejder langsomt, led for led, gennem kroppen med faste, varme healende tryk med mine hænder.
Efterfølgende vender du rundt og ligger på maven. På bagsiden af kroppen giver jeg ballstick, d.v.s jeg arbejder i langsomme, faste cirkulerende bevægelser med en lille terapi-bold på det meste af bagsiden af din krop.
Som en afslutning på behandlingen laver jeg igen faste tryk på kroppen med mine hænder, fra top til tå, så du føler dig hel og samlet, med en god, solid jordforbindelse, når du hopper ned fra briksen.
Oplever du føleforstyrrelser / parestecier på områder af din krop eller dit ansigt, fx efter lammelser i forbindelse m. blodprop eller hjerneblødning, kan en stimulering af nervesystemet v.h.a. ballstick eller en terapi-børste være med til at “vække” området og genskabe den naturlige sansning.